SKO

De findes mange forskellige slags sko til hunden – nogle er rigtige sko med skridsikre sål andre er mere bløde. Nogle bruges til at skåne poterne når hunden eksempelvis er med på vandretur over flere dage og hvor der er hårdt underlag (sten, klipper). Andre bruges til at hjælpe hunden med at stå fast på et glat underlag (skibsdæk, is).

Det er meget vigtigt at finde den rigtige størrelse til hunden og man skal være opmærksom på at for og bagpoter kan være af forskellig størrelse.

Når hundens størrelse skal findes kan man stille poten på et stykke papir og løfte den modsatte pote – således at vægten er på den man måler. Herefter måles der på det bredeste stykke af poten. Det er dog også vigtigt at se efter “højden” på poten så den også passer i skoen.

I butikken er der et lille udvalg af sko fra RUFFWEAR, EQDOG, ALCOTT, TRIXIE, KENNEL EQUIP. Der er forskellige modeller – de fleste er i en mellemstørrelse og kan bestilles hjem i den rigtige størrelse.

HVORNÅR KAN MAN MED FORDEL BRUGE HUNDESKO:

OM VINTEREN

De fleste hunde bryder sig ikke om når der bliver saltet på fortove og veje om vinteren når sneen sætter ind.  Vejsaltet, med dets indhold af magnesium eller calciumklorid, kan give irritation af hundens poter og mavebesvær, hvis hunden æder noget af vejsaltet. I denne situation kan det være på sin plads, at iføre sin hund et sæt hundesko.

Hos en del hunde ser vi også ofte, at sneen pakker sammen mellem hundens trædepuder. Opstår dette er tilstanden meget smertefuld for hunden og bliver isklumperne store nok, kan de nedsætte blodforsyningen til hundens poter. Sker dette er det nødvendigt, at fjerne disse sne og isklumper og tilstanden forebygges bedst med et sæt hundesko.

Hvis hunden færdes på steder, hvor der kan være kemikalier eller skarpe genstande som f.eks. skarpe småsten med mere.  Der kan også være tale om det varme strandsand på en varm sommerdag, hvor et sæt hundesko vil beskytte hundens poter.

VED SKADER PÅ HUNDENS POTER

Har hunden en rift eller eventuelt eksem mellem trædepuderne, kan det være en god beskyttelse at anvende hundesko, når hunden skal luftes.

TYPER AF HUNDESKO

F.eks. Walkabout med velcobånd og slidstærk sål. Dette er en kvalitets hundesko, som kan holde i lang tid og yder rigtig god beskyttelse af hundens poter. En ulempe er at nogle hunde ikke accepterer denne hundesko så godt og vil forsøge at få den af. Kan din hund acceptere skoen, kan den dog være ganske udmærket.

STRØMPER

Strømper til hunden kan bruges i forbindelse med sko. De kan også bruges i forbindelse med at hunden har fået en skade/traume og ikke må komme til eksempelvis såret.

Nogle kan også bruges til at hjælpe hunden med at stå fast på et glat underlag da de er skridsikre.

Vi har et lille udvalg af strømper fra RUFFWEAR, TRIXIE, EQDOG.