Det gode hundefoder

Junglen af hundefoder kan være svær at navigere i. Der er rigtig mange produkter på markedet og der er også mange forskellige måder at fodre på. Hos Turhunden anerkender vi de forskellige metoder, men har valgt at sælge dansk produceret tørfoder fra HIKE og HENNE PET samt RIGTIG HUNDEMADS anbefalinger af tørfoder NOW FRESH og NATUREA samt det biologisk korrekte canadiske ACANA og ORIJEN. Derudover er der tørbarf fra Hugo & Celine og Paex samt Barf to Go – lige til at tage med på turen.

I butikken er det muligt at få en gennemgang af de forskellige slags foder samt få oplyst hvilken sammensætning af proteinkilder og kulhydratskilder de forskellige brands har valgt.

Alle producenterne af det tørfoder der sælges i butikken bruger kun de bedste råvare. Alle bruger råvarer der er godkendt til menneskeføde. Nogle producenter ligger også vægt på brugen af lokale råvarer og ACANA og ORIJEN bliver produceret i specielfremstillet køkkener.

Skift af hundefoder

Hvis et foderskifte skal være skånsomt for hundens fordøjelse er det godt at bruge en uges tid til det. Nogle hunde kræver mere og andre mindre. Dette gælder dog ikke hvis din hund har gener af nuværende foder – her kan det være en god ide med et hurtigere skifte.

Dag 1-3        25 % af det nye foder 75% af det gamle foder.

Dag 3-5       50% af det nye foder 50% af det gamle foder.

Dag 5-7       75% af det nye foder 25% af det gamle foder.

Herefter fodres kun med det nye foder.

Husk altid at fodre med øjnene – fodermængden som producenterne oplyser er kun vejledende så det kan variere hvad der er gældende for den enkelte hund.

Husk at du også altid kan spørge din dyrlæge til råds mht foder uden at være tvunget til at købe det foder de tilbyder.

Din hund skal altid have adgang til frisk vand.